”Det’ sørme, det’ sandt, december!…..”
……………………….som de synger i Julekalenderen, Jul på slottet .
Og derfor er det blevet tid til en julehilsen fra Snaptun Lokalråd til alle Jer i vores
skønne område og dejlige, lille by.
Lokalrådet har i det forløbne år forstærket samarbejdet med vores ”naboer”, Glud og
Hjarnø. Vi er alle en del af hinandens område, så det forventer vi meget af.
Efter storm og højvande har vi også i Snaptun set følgerne af klimaændringer. Især
ved Hundshage; men også Lille Batteri bliver ”spist” bid for bid. Lokalrådet ønskede
at undersøge mulighederne for en kystsikring ved Lille Batteri, i et forsøg på at
bevare stien og voldene, men det er pt ikke en mulighed.
Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i 2024, hvor vi vil tage fat på nogle af tiltagene
fra Udviklingsplanen. Dertil kommer, at Hedensted Kommune og Landdistrikts-rådet
starter en ny omgang Borgerbudget, som jo tidligere har ført til de meget fine
projekter, vi alle i dag nyder godt af: sommerscenen, saunaklubben, badebroen og
sommerblomsterne!
Kreative og engagerede borgere er en gevinst for os allesammen, så mød op og få
indflydelse på fremtiden i Snaptun.
-Tak til vores sponsorer for økonomisk støtte.
-Tak til True North Efterskole for husly.
-Tak til Grønt Hold og Green Team for at klippe, studse og renholde vores by.
-Tak til Lystbådehavnen, Jollehavnen, Kajakklubben, Sommerscenen,
Blomsterpigerne, Saunaklubben og andre, som bidrager til fællesskabet på kryds og
tværs.

Så hermed ønskes I alle en rigtig
Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Stor julehilsen

Snaptun Lokalråd.